Vandkanten, Vejle

Hverdagen i Vandkanten

Du nyder udsigten til Vejle Fjord, mens du sidder på fællesterrassen en varm sommerdag sammen med mange af de andre bofæller som er trukket til for at nyde fredag efter arbejde her. I har lige spist, børnene leger på kryds og tværs og du sidder sammen med Morten, Claus og Camilla. I hygger jer. Snakker om ugen der er gået, om hvad weekenden skal bruges til.

Svanemærkning, miljørigtigt træbyggeri, den mest gennemtænkte bofællesskabsarkitektur, papiruldsisolering, varmepumper, elbilsdeleordning, økologisk fællesspisning, et stort fælleshus med fantastiske faciliteter, køkkenhaver og hønsegård, smuk natur og en fantastisk udsigt over Vejle Fjord. I Vejle, i nærheden af god infrastruktur og masser af rekreative områder, opføres bofællesskabet Vandkanten. Bofællesskabet kommer til at bestå af 34 lavenergi boliger i mange forskellige størrelser, samt fælleshus på 480 m2. Boligerne opføres som ejerboliger. Boligstørrelserne vil variere fra 40 m2 til 120 m2. Byggeriet har forventet byggestart ultimo 2019 og herefter følger en byggeperiode på 12-14 måneder. Hvis man har interesse i at blive en del af bofællesskabet kan man nu skrive sig op til en bolig. Købsaftaler forventes klar til september/oktober 2019.

Arkitektur og byggeri

Vi laver bofællesskabet i tæt samarbejde med CASA A/S. C.F. Møller vil stå for at tegne byggeriet. Boligerne vil være toetages rækkehuse. Alle vil have egen have, tagterrasse eller altan.

I bofællesskabet opføres 34 boliger i mange forskellige størrelser for at øge diversiteten i beboersammensætningen, da vi mener, at det giver et mere dynamisk sammenhold, at alle aldersgrupper er repræsenterede.

Der vil være små boliger til enlige, lidt større boliger til enlige med børn, boliger til par uden hjemmeboende børn, samt “store” boliger til den lidt mere klassiske familietype. Fælles for alle boligerne er dog, at de er kompakte, funktionelle og at de kun indeholder de faciliteter, der bruges i hverdagen. Gæsteværelser, kontor og andet der kun benyttes lejlighedsvist, placeres i fælleshuset. Imellem husene vil der være et fællesområde til køkkenhaver, drivhuse, grillområder og leg.

Tegninger

Foreløbige plantegninger og situationsplan kan hentes her.

Vi er fortalere for, at man bruger så få penge på mursten som muligt, og i stedet for bruger livet på at være der for familien og vennerne og forfølge personlige udviklingsmål og drømme. Hele vores bolig koncept er indrettet med dette for øje. Samtidig lægger vi stor vægt på at skabe rammen om et fællesskab som giver de bedste forudsætninger om et blomstrende og levende fællesskab på tværs af alder og livssituation.

Fælleshuset

Fælleshuset på 480 m2 fællesskabsmeter og kommer til at indeholde blandt andet: Spisesal, køkken, legerum, værksted/cykelværksted, øvelokale, fitnessrum, tv-stue, kontorfællesskab, gæsteværelser og teenageafdeling.

Fællesskabet

Mange mennesker savner hverdagsfællesskabet, muligheden for at mødes spontant i dagligdagen. Børnene trives med det – og det er praktisk ovenikøbet. Eksempelvis, at man ikke selv skal stå med madlavningen hver dag. I Vandkanten vil der være sund økologisk fællesspisning mandag til torsdag, hver uge. Fødevarerne vil være økologisk og i starten leveret af Aarstiderne, sammen med madplaner indtil fællesskabet har fået rytmen på plads i forhold til at skulle kokkerere til så mange.

Fællesskabet er i fokus, men forskelligskabet er lige så vigtigt. Vi vil også meget gerne have, at man fortsat kan prioritere familie og andre venner og sig selv ikke mindst. Så vi har sørget for, at der er et privat udeareal til alle, blandt andet og derfor er der ikke fællesspisning i weekenden, udover hvad I selv får lyst til at arrangere. Derudover er der i arkitekturen tænkt over, at man skal kunne være privat i sin bolig.

Fællesskabet skal bofællerne selv være med til at udvikle, når ejerforeningen og bestyrelsen er stiftet. Hvilke former for dyrehold, hvor meget og hvilke former for dyrkning, udvalg, der planlægger sociale aktiviteter, foredrag, ture for børn og voksne, lektiecafé for børnene, fælles bagning, m.v.

Spørgsmål til projektet

Lyder fællesspisning, hjemmedyrkede grøntsager som noget for dig og vil gerne høre nærmere, så send en besked

Telefonisk kontakt

Tlf. 30 28 14 99

Man-tors: 09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00
Lør og søn: Lukket

Vision

Deleøkonomi, fællesskab og miljøbevidsthed er værdier, der er stærke hos nutidens storbyboere. Samtidig er der et bredt ønske om at have en større grad af fleksibilitet og frihed til at prioritere tid med familien, videreuddannelse, karriereomlægning og ferie, hvilket vanskeliggøres af, at husejere i dag ofte har en økonomi, der er bundet op på det økonomiske behov for to fuldtidsstillinger.

Den måde vi har bygget huse på i Danmark igennem mange årtier, er målrettet nogle behov, der er under hastig forandring. Boligerne er kendetegnet ved at være unødvendigt rummelige. De har meget store værelser, store stuer, gæsteværelser og kontorer, som ikke bruges dagligt. Det er dyrt i vedligeholdelse og opvarmning, og uhensigtsmæssigt i en miljømæssig forstand.

Boligerne inviterer ikke til fællesskab på grund af hæk, hegn, asfalterede veje og carporte/garager. Beboerne har deres egne redskaber, deres egen husholdning, og ofte to biler. Samfundsmæssigt er det suboptimalt af mange årsager. Det manglende fællesskab, fordi det er godt for mennesker at være sammen og godt at hjælpe hinanden, og særligt godt for børnene at have “mange forældre”.

De individuelle husholdninger skaber også en merudgift, samt et større spild, der påvirker miljøet negativt. Endelig tages der ikke hensyn til, at en stor del af den danske befolkning ikke længere lever i den traditionelle kernefamilie, med to voksne og to børn.

Der er flere ældre, enlige med børn, enlige, familier med sammenbragte børn, og mennesker, der slet ikke etablerer sig med en familie. I forhold til de boliger, der er til rådighed, og i forhold til de boliger, der fortsat bygges i stor stil, er det et problem, at så mange mennesker ikke kan finde en bolig, der dækker disse forandrede behov

Vis hele teksten

Mange faciliteter i fælleshuset.

Der tilstræbes overalt bæredygtige materialer.

Vi sammensætter bofællesskaber, så alle aldersgrupper er repræsenteret.