Rullestenen, Roskilde

I Roskilde vil vi gerne opføre Bofællesskabet “Rullestenen”. Bofællesskabet vil have ejer- og andelsboliger i varierende størrelser. Bofællesskabet vil blive opført på Musicon. Bydelen Musicon skal være motor for udvikling af Roskilde til en by med endnu mere fokus på kultur, kulturerhverv, uddannelse, events og boliger. Læs mere om Musicon-bydelen

Vi forventer indflytning primo 2019.

    Arkitektur 

Arkitektfirmaet Vandkunsten, der har en solid erfaring med at bygge bofællesskaber, tegner byggeriet. Boligerne vil være toetages række- og langhuse, eller klyngehuse. De anvendte materialer til byggeriet vil være velafprøvede, bæredygtige og lokalt producerede. Byggeriet vil være modulopbygget, og produceret i Danmark.

Byggeriet vil blive opført som energi+ huse, med blandt andet jordvarme, solenergi, og vil benytte genanvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. Boligerne vil være lyse, med store vinduespartier, og med højt til loftet.

Se mere om boligerne her.

    Byggefelt

Byggefeltet hvor bofællesskabet opføres er felterne 6a og 6b. Se placering her

    Egen terrasse eller have 

Alle boligerne vil have enten tagterrasse, altan eller have/egen terrasse.

Imellem husene vil der være fællesområder – køkkenhave, drivhuse, grillområder, legeområder og fælles dyrehold.

    Boligerne og hvad der er inkluderet

I prisen er inkluderet fællesfaciliteter, som udgør fælleshus på 700 m2, der indeholder spisesal, gildesal, fælleskøkken, tv-stue, motions-rum, øvelokale, “multirum”, atelier, gæsteværelser, kontorer, legerum, jordvarmeopvarmet swimmingpool, samt teenageværelser.

    Fællesskabet

Fællesskabet skal kommende bofæller selv være med til at udvikle, når ejerforening og bestyrelsen er stiftet. Dog er der visse fællesaktiviteter og forpligtelser, der er “præ-definerede” blandt andet fællesspisning 4 gange om ugen. (mandag -torsdag). Der er selvfølgelig mulighed for at tage maden med hjem i hverdagene, hvis man har brug for en “hjemmedag” eller ikke kan få skemaet til at passe. Udover dette har vi gjort os følgende tanker for bofællesskabet:

Drivhus og fælles dyrkningsområder

Fællesområder; legeplads, grillområder, parkering/boldbane

Fælles værksted med redskaber og værktøj

Byttecentral

Fælles jordvarmanlæg og regnvandsopsamling

Bestyrelse, der består af valgte medlemmer i bofællesskabet

Arbejdsweekender, hvor alle bofæller deltager i forhold til vedligeholdelse af fælleshus og fællesarealer

Fællesudgifter til blandt andet fællesspisning, ejendomskat, vedligeholdelse af fællesarealer m.v. Fællesudgifterne opgøres i løbet af lokalplansprocessen.

 

 

 

 

6 værelser, 125 m2, 3.750.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Køkken/spiseområde/stue område. Mulighed for op til seks værelser á ca. 8-10 m2, med fleksible vægge, to badeværelser.

Forespørg på bolig

5 værelser, 105 m2, 3.186.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Køkken/spiseområde/stue område. Mulighed for op til fem værelser á ca. 8-10 m2, med fleksible vægge, et badeværelse, med mulighed for at tilkøbe et badeværelse mere på førstesalen.

Forespørg på bolig

4 værelser, 90 m2, 2.750.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Køkken/spiseområde/stue område. Mulighed for op til fire værelser á ca. 8-10 m2, med fleksible vægge, et badeværelse, med mulighed for at tilkøbe et badeværelse mere på førstesalen.

Forespørg på bolig

3 værelser, 80 m2, 2.490.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Køkken/spiseområde/stue område. Mulighed for op til tre værelser med fleksible vægge, et badeværelse.med mulighed for at tilkøbe et badeværelse mere på førstesalen.

Forespørg på bolig

2 værelser, 70 m2, 2.200.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Køkken/spiseområde/stue område. To værelser á ca. 8-10 m2 (eventuelt køjeværelser), med fleksible vægge, et badeværelse

Forespørg på bolig

Microliving, 52 m2, 1.760.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Stue/køkken, et værelse (eventuelt køjeværelse), samt hems eller smartseng i stueplan.

Forespørg på bolig

Microliving, 36 m2, 1.252.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Stue/køkken, samt hems eller smartseng i stueplan. Badeværelse

Forespørg på bolig

7 Værelser, 140 m2, 4.130.000 kr.
Fællesandel: Inklusiv fællesandel

Køkken/spiseområde/stue område. Mulighed for op til syv værelser á ca. 8-10 m2, med fleksible vægge, to badeværelser.

Forespørg på bolig

Opskrivning og spørgsmål

Lyder fællesspisning, hjemmedyrkede grøntsager og delebil som noget for dig? Så skriv dig op for at blive en del af ét af vores projekter her. Du kan også skrive til os med spørgsmål.

Telefonisk kontakt

Tlf. 30 28 14 99

Man-tors: 09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00
Lør og søn: Lukket

Vision

Deleøkonomi, fællesskab og miljøbevidsthed er værdier, der er stærke hos nutidens storbyboere. Samtidig er der et bredt ønske om at have en større grad af fleksibilitet og frihed til at prioritere tid med familien, videreuddannelse, karriereomlægning og ferie, hvilket vanskeliggøres af, at husejere i dag ofte har en økonomi, der er bundet op på det økonomiske behov for to fuldtidsstillinger.

Den måde vi har bygget huse på i Danmark igennem mange årtier, er målrettet nogle behov, der er under hastig forandring. Boligerne er kendetegnet ved at være unødvendigt rummelige. De har meget store værelser, store stuer, gæsteværelser og kontorer, som ikke bruges dagligt.

Det er dyrt i vedligeholdelse og opvarmning, og uhensigtsmæssigt i en miljømæssig forstand. Boligerne inviterer ikke til fællesskab på grund af hæk, hegn, asfalterede veje og carporte/garager. Beboerne har deres egne redskaber, deres egen husholdning, og ofte to biler.

Samfundsmæssigt er det suboptimalt af mange årsager. Det manglende fællesskab, fordi det er godt for mennesker at være sammen og godt at hjælpe hinanden, og særligt godt for børnene at have “mange forældre”. De individuelle husholdninger skaber også en merudgift, samt et større spild, der påvirker miljøet negativt. Endelig tages der ikke hensyn til, at en stor del af den danske befolkning ikke længere lever i den traditionelle kernefamilie, med to voksne og to børn.

Der er flere ældre, enlige med børn, enlige, familier med sammenbragte børn, og mennesker, der slet ikke etablerer sig med en familie. I forhold til de boliger, der er til rådighed, og i forhold til de boliger, der fortsat bygges i stor stil, er det et problem, at så mange mennesker ikke kan finde en bolig, der dækker disse forandrede behov.

Vis hele teksten

Mange faciliteter i fælleshuset.

Der tilstræbes overalt bæredygtige materialer.

Vi sammensætter bofællesskaber, så alle aldersgrupper er repræsenteret.