Jystrup Økolandsby

Geder, frugtplantage og selvforsyning?

Mange mennesker savner hverdagsfællesskabet og muligheden for at mødes spontant i dagligdagen. Børnene trives med det – og det er praktisk ovenikøbet. Eksempelvis, at man ikke selv skal stå med madlavningen hver dag. I bofællesskabet vil der være sund økologisk fællesspisning mandag til torsdag, hver uge.

Fællesskabet er i fokus, men der skal også være plads til, at man fortsat kan prioritere familie og andre venner og sig selv ikke mindst. Så vi har sørget for, at der er et privat udeareal til alle, blandt andet og derfor er der ikke fællesspisning i weekenden, udover hvad I selv får lyst til at arrangere. Derudover er der i arkitekturen tænkt over, at man skal kunne være privat i sin bolig.

Fællesskabet skal bofællerne selv være med til at udvikle i byggeperioden, hvor der nedsættes diverse grupper såsom madgruppe, delebilsgruppe, fælleshusgruppe med flere, så man er klar til hverdagen i bofællesskabet når man får sine nøgler.

Naturskønne Jystrup

Jystrup økolandsby bliver en lille by i byen, i Jystrup ved Ringsted, som i forvejen huser et af Danmarks ældste bofællesskaber Jystrup Savværk. På grund af dette er der en fantastisk stemning og aktivisme i byen som søges af mange, særligt børnefamilier. Her er smukt, grønt og højt til loftet. Brugsen i Jystrup er i sig selv et besøg værd på grund af det omfattende økologiske sortiment. Jystrup Økolandsby kommer til at have i alt tre boligområder med ca. 50 boliger i hver, og med hvert deres fælleshus og fællesspisning. Økolandsbyen får sit eget dyrkningsareal så de grønne fingre kan få frit spil.

Byggeriet

Fælleshuset er på ca. 450 m2 og indeholder spisesal, fælleskøkken, “multirum”, gæsteværelser, kontorfællesskab, legerum, samt teenageværelser. Alle de funktioner, som man ikke har brug for i hverdagen, men indimellem får brug for og som man ofte dimensionerer sit arealbehov efter.

Byggeriet opføres som lavenergihuse og med regnvandsgenanvendelse til tøjvask og toiletskyl i alle boliger. Hele byggeriet er svanemærket og materialerne i konstruktionerne er træ og isoleres med papiruld. Gulvene i de individuelle boliger er træ, mens gulvene i fælleshuset er linoleumsgulve. Boligerne er lyse med store vinduespartier, og med kip på første sal. Alle boligerne vil have egen terrasse.

Skriv til info@eco-village.dk hvis du gerne vil høre nærmere. Det er ganske gratis at reservere en bolig 🙂

Priser

Et plan, 40 m2+9m2 fælleshus (et soveværelse) 1.225.000 kr.
Et plan, 60 m2+9m2 fælleshus (to soveværelser) 1.725.000 kr.
To plan 80 m2+9m2 fælleshus(tre soveværelser) 2.225.000 kr.
To plan 100 m2+9m2 fælleshus (fire soveværelser) 2.725.000 kr.
To plan 116 m2+9m2 fælleshus (fem soveværelser) 3.125.000 kr.
To plan 125 m2+9m2 fælleshus (syv soveværelser) 3.350.000 kr.

Microliving med hems 20 m2+ 9m2 fælleshus: 1.000.000 kr

M2 prisen vil være 25.000 kr. pr. m2, men vil kunne variere lidt fra den ene boligstørrelse til den anden, i forhold til beliggenhed mv. Indflytning ultimo 2022.

Spørgsmål til projektet

Lyder fællesspisning, hjemmedyrkede grøntsager som noget for dig og vil gerne høre nærmere, så send en besked

Telefonisk kontakt

Tlf. +45 30 28 14 99

Man-tors: 09.00-17.00
Fredag: 09.00-16.00
Lør og søn: Lukket

Hjertet i vores bofællesskaber og økolandsbyer er fælleskøkkenet, hvor bofællerne tilbereder økologisk mad sammen i mindre skiftehold,  fire dage om ugen, mandag til torsdag. Det er vores erfaring, at netop fællesspisningen er helt central for, hvor meget fællesskab folk ønsker sig.

Fællesspisningen skal være for alle. Det vil sige, at uanset om man spiser vegansk, har allergier eller lignende, så skal man kunne spise et godt sundt, og inspirerende aftensmåltid, hver aften.

Fællesspisningen tilrettelægges i fællesskabet og regler om eksempelvis teenagere og børn skal deltage i madlavningen, det aftaler bofællerne med hinanden.

Maden koster fra start 46 kr. pr. voksen og 30 kr. pr barn under 12 år. Til start (de første fire måneder) er der indlagt i prisen, penge til at få kurser i hygiejne og mad til mange, samt hjælp til at lave madplaner.

Med tiden bliver man rigtig dygtig og klog på, hvordan økonomien kan optimeres, og da kan kuvertprisen sænkes.

Vis hele teksten

Miljørigtigt bofællesskab i Jystrup

Svanemærkede rækkehuse med regnvandsgenanvendelse og varmepumper.

Miljøcertificerede bofællesskaber og økolandsbyer i hele Danmark :-)