Jystrup Økolandsby

Jystrup økolandsby bliver en lille by i byen, i Jystrup ved Ringsted, som i forvejen huser et af Danmarks ældste bofællesskaber Jystrup Savværk. På grund af dette er der en fantastisk stemning og aktivisme i byen som søges af mange, særligt børnefamilier. Her er smukt, grønt og højt til loftet. Brugsen i Jystrup er i sig selv et besøg værd på grund af det omfattende økologiske sortiment. Jystrup Økolandsby kommer til at have i alt tre boligområder med ca. 50 boliger i hver, og med hvert deres fælleshus og fællesspisning. Derudover er der stillet et meget stort landbrugsareal til rådighed fra grundsælgers side, til evig (gratis) leje. Forventningen er, at den første etape, med forventet indflytning medio 2022, bliver andelsboliger, anden etape bliver almenboliger og tredje etape afventer, hvilken af de to førstnævnte der efterspørges mest.

For at sikre fællesskabet også på tværs af de forskellige grupper, kommer hele dyrkningsarbejdet til at foregå på tværs af grupperne. Derudover kigger vi på, om ikke det er muligt at indføre fællesspisning på tværs af grupperne.

Jystrup økolandsby bliver EcoVillage 2.0

Med Jystrup Økolandsny tager vi skridtet videre på flere områder. I de år vi har været i gang har vi lært mangt og meget om bofællernes prioriteter, hvad de bygger fællesskabet op omkring, og hvordan vi sikrer den diversitet som ligger os så meget på sinde. Derudover er det ikke just blevet bedre for miljø- og klima i den tid, derimod er teknologierne blevet mange flere og mere modne og konkurrencedygtige på pris.

Først og fremmest i forhold til miljø- og klima, hvor vi ønsker at skabe en selvforsynende økolandsby og hvor en gruppe bestående af rådgivere og kommende bofæller vil blive nedsat med henblik på at finde den bedste løsning.

Derudover søger vi at fremme den sociale bæredygtighed ved at blande ejerformer, i det vi pt søger Ringsted Kommune om mulighed for at etablere anden etape, som almenboliger. Derudover vil vi prioritere et antal mikroboliger.

Endelig har vi efterhånden fået stor erfaring med fællesskabsskabelse og hvilke områder, som særligt ligger bofællerne på sinde. Det betyder, at vi kommer til at vælge nogle områder, hvor folk selv i grupper fra starten af kommer til at skulle melde sig til grupper, som afsøger og træffer beslutninger på disse områder. Vi hjælper med at sikre, at disse processer holder sig indenfor vores koncept og visioner heriblandt centralt kommer der ikke afvigelser fra, at den økologiske og hjemmedyrkede fællesspisning er mandag til torsdag, hver uge.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om projektet, og hvis du har lyst til at reservere en plads i fællesskabet fra start.

 

Spørgsmål til projektet

Lyder fællesspisning, hjemmedyrkede grøntsager som noget for dig og vil gerne høre nærmere, så send en besked

Telefonisk kontakt

Tlf. +45 30 28 14 99

Man-tors: 09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00
Lør og søn: Lukket

Fællesskab for alle aldre

Hop af hamsterhjulet

Selvforsyning - fra jord til bord