...

På Måløv Hovedgade 123 opføres bofællesskabet Æblegården. Tæt på natur, S-tog og med masser af fællesskab og fællesspisning. Bofællesskabet er for alle aldre. Æblegården består af 41 ejerboliger i forskellige størrelser og med et stort fælleshus på ca. 460 m2. I byggeriet er der lagt vægt på at man både har mulighed for at være privat og at dyrke fællesskabet. Der er forventet indflytning i bofællesskabet ultimo 2026.  

Bofællesskabet Æblegården er det femte bofællesskab, og det mindste og mest miljørigtige, som EcoVillage etablerer. 

I Bofællesskabet er der økologisk fællesspisning mandag til torsdag undtagen i skoleferierne.  

Der er mange gode grunde til at flytte i et bofællesskab

Det handler for os i EcoVillage særligt om den sociale og miljømæssige værdi i at bo lidt tættere sammen, så det er let og hyggeligt at deles med andre mennesker om hverdagen. Læs mere om vores visioner.

Hvordan er økonomien i bofællesskabet?

Boligerne i Bofællesskabet Æblegården, koster mellem 1.9 mio. kroner for en toværelses lejlighed og 5.5 mio. kroner for et treplans rækkehus. Prisen er inklusiv en fælleshusandel på 11,3 m2.

Fællesspisningen er sat til fyrre kroner for voksne og tyve kroner pr. barn mellem to år og tolv år. I bofællesskabet betaler man en ejerudgift ligesom andre steder. Den oplyste ejerudgift i salgsopstillingerne er inklusiv fællesudgifterne, som også indeholder en post til delebilsordningen. Udgifter til varme er meget lave og fremgår også af salgsopstillingen. 

 

Rammen 

Fællesskabet samles om en enighed om økologisk fællesspisning mandag til torsdag. Hvis du synes, at det lyder godt med det, så vil du falde rigtigt godt til i Bofællesskabet Æblegården 🙂

 

Kernehuset: Bofællesskabets hjerte

Bofællesskabet kommer til at deles om 460 m2 fælleshus, som i Æblegården selvfølgelig hedder Kernehuset, med semi-industrielt fælleskøkken, spisesal, gæsteværelser, teenageværelser, værksted, kontorfællesskab, øvelokale, fællesvaskeri, tumle-rum, byttebørs, motionsrum og hobbyrum. På grunden kommer, der en naturlegeplads, overdækkede tørrestativer og cykelskure. Resten skal bofællerne selv være med til at beslutte – skal der være bålplads, høns, shelter, højbede og drivhus? Der er afsat en pulje penge til formålet, ligesom bofællesskabet fra start kommer til at råde over en fælles inventarpulje i fælleshuset. 

Klima og miljø

Vi opfører kun miljøcertificeret (træ) byggeri og arbejder i Æblegården ambitiøst på en LCA (livscyklusvurdering) på under 4. Beboerne får mulighed for at tilvælge solcelle/batteripakker til driften af varmepumpen og energi +++ hvidevarer.

Regnvand genanvendes til tøjvask, toiletskyl og vanding af bofællesskabets planter og haver. Bofællesskabet får sin egen byttebørs og den kompakte bolig, kombineret med fælleshusets delekvadratmeter nedbringer ligeledes vores aftryk.

Økologisk fællesspisning og bofællesskabets deleelbiler, baseret på strøm fra Kernehusets solceller, som også i det daglige forsyner fælleshuset med strøm, begrænser hverdagens ressourceforbrug.

 Kom godt i gang

Har du spørgsmål?

Ring til os, skriv til os gennem kontaktformularen eller tilmeld dig næste arrangement.

    Hold dig opdateret

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Hvis du ønsker at blive orienteret om kommende begivenheder, eksisterende og kommende økolandsbyer/økobofællesskaber, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, som bliver sendt ud 1-2 gange om måneden.

    Du kan afmelde dig igen til enhver tid.

    * Påkrævet