Byggeriets bæredygtighed

Nu har vi efterhånden i 5-6 år arbejdet målrettet og strategisk med bæredygtigt byggeri og det har givet anledning til nogle overvejelser som vi gerne vil dele. Så hvis emnet interesserer dig (og det gør det for de fleste som kommer så langt i læsningen), så håber vi, at du vil finde overvejelserne oplysende og vedrørende.

Bæredygtighed er et ord som bruges let og i flæng i dag. Men det dækker over nogle vigtige overvejelser også i høj grad indenfor byggeri som er en stor klima- og miljøsynder. Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed deler man dem op i. Den sociale dimension handler om, at det er super vigtigt, at et byggeri er ønsket. At dets formål, det som det bygges til, er gennemtænkt og undersøgt. At det er et sted, der er rart og trygt at være (så er der større chancer for, at byggeriet bliver i lang tid). At man har forstået de behov som et byggeri skal dække før man går i gang med at tegne og planlægge. Der er selvfølgelig også, hvordan og hvor man bor sammen. Det vender vi tilbage til. Den økonomiske dimension handler om, at en byggeøkonomi, som ikke baserer sig på en fornuftig og konservativ beregning vil få udfordringer, så det går ud over byggeriets kvalitet og levetid, som i sidste ende bliver en ekstra regning til planeten, hvad enten byggeriet bliver revet ned igen efter en kort årrække, eller skal repareres og renoveres ofte. Endelig er der den miljømæssige bæredygtighed, som kan deles op i flere faser i byggeriet.

Den første fase er selvfølgelig selve opførelsen af byggeriet. Der er produktionsomkostninger både i forhold til CO2 udledning men også i forhold til miljøpåvirkning. Der er transport af materialer til byggepladsen. Håndtering af affald på byggepladsen. De maskiner man skal bruge til arbejdet. I forhold til materialer er der en lang række belastninger, både klima- og miljømæssige, at tage højde for. Der er affaldsmængden, genbrug og omsættelighed i naturen.

Den anden fase er driftsfasen, som jo på længere sigt gerne skulle være lang, energioptimeret og vedligeholdelsesfri. Der er vedligehold og levetid af byggeriets materialer. I forhold til opvarmning, så er kravene til nybyggeri i dag, i forhold til isoleringsgrad så høje, at det er næsten umuligt at gøre det bedre, end det alle nybyggerier allerede skal leve op til i forhold til isoleringsgrad. Derimod er der overvejelsen omkring ressourcerne i forbruget – varmekilde, vandet man bruger og hvordan man får sin strøm. Det er klart, at naturgas og oliefyr i den sammenhæng ikke er, og længe ikke har været, en bæredygtig og langsigtet opvarmningskilde, mens varmepumper, fjernvarme, træpiller og jordvarme fremtidssikrer et byggeri. Mængden af varme kan reguleres med intelligente termostater. Bruger man regnvandet til toiletskyl og tøjvask, så reducerer man dén cyklus, hvor vandet skal transporteres til rens centralt for at skulle sendes retur. Har man plads til pilerensningsanlæg på egen grund har man reduceret endnu en cyklus. Strøm kan passende komme fra egen produktion fra solceller eller vindmøller/husstandsmøller. Mængden af strøm kan i høj grad reguleres af intelligente og lokale energispareforanstaltninger. Det er nogle relativt enkle tiltag allerede i planlægningsfasen, som kan bringe et byggeri meget langt i forhold til i driftsfasen at have hjulpet med at minimere aftrykket på planeten for de mennesker, som fremtidigt skal bo eller arbejde i det pågældende byggeri.

En anden del af driftsfasen som eksempelvis DGNB standarden vægter højt er de geografiske og planmæssige forhold. Afstand til offentlig transport vejer tungt. Afstand til indkøb, institutioner og arbejde vejer tungt. Boligens størrelse har betydning. DGNB standarden siger, at ikke mere end 25 m2 pr. person til beboelse er hensigtsmæssigt fra et klima- og miljømæssigt synspunkt. Også overflødige kvadratmetre skal oplyses, rengøres, opvarmes, vedligeholdes og kan fyldes med overflødige ting.

Dette bringer os til den del, som der traditionelt ikke fokuseres så ofte på i et byggeris planlægning men som har en kæmpe stor betydning for byggeriets miljømæssige (og sociale) bæredygtighed. Nemlig muligheden for at deles om ressourcerne. Bor man i et parcelhus med dobbeltgarage og en høj hæk omkring ejendommen opmuntrer det ikke uden videre til at deles. Man har typisk 1-2 privatbiler, har en husholdning med en ikke uvæsentlig grad af madspild, opvarmer mange kvadratmetre fordi man indimellem skal bruge et kontor, et gæsteværelse eller et rum med plads til en større komsammen, som man ikke bruger til dagligt. I kontrast kan bofællesskaber, kollektiver og økolandsbyer tilføre bæredygtighedsovervejelserne i planlægningen af et byggeri endnu en dimension, som er til glæde for fællesskabet og planeten. (El) delebilsordninger, fælleshuse og (økologiske) fællesspisninger har i den sammenhæng potentialet for at reducere et moderne og tidssvarende byggeris klima- og miljømæssige aftryk yderligere udover de mange, mange allerede nævnte og gode bygningsmæssige foranstaltninger. Deles man om maden minimerer man madspildet, deler man kvadratmetre minimerer man CO2 udledning i forbindelse med opvarmning, belysning og pladsen til ting, deler man biler reducerer man lysten til at kaste sig ud i bilen i stedet for op på cyklen eller i det hele taget behovet for at anskaffe sig en bil.

Så, kort sagt. Menneskelige fællesskaber tilføjer en væsentlig ekstra dimension til et byggeris bæredygtighed som med fordel kan tænkes ind allerede i planlægningen af et byggeri, som både er til glæde for os som mennesker, men også til stor glæde for planeten, når vi sammen bruger vores kræfter på at minimere vores aftryk.

Kontakt EcoVillage her 🙂

Kontaktoplysninger

Adresse: Flæsketorvet 68, 1711 København V

Telefon +45 30 28 14 99

Cvr 38689126